KAN DET BETALE SIG AT REPARERE ÉN GANG TIL?

Det spørgsmål møder vi ofte i vores rådgivning, når vi tilser ældre ejendomme med henblik på deres tekniske installationer. Svaret er desværre ofte nej.

Når de indvendige rør har nået deres naturlige udløbsdato, og de akutte vandskader langsomt begynder at ophobe sig, alt imens ejendommens varmecentral bliver mere og mere nedslidt, er det ved at være tid til nyt.

Hos ETPLUS styrer vi lige nu flere projekter, hvor vi står for den samlede udskiftning af foreningens faldstammer, hele brugsvandsinstallationen samt renovering af varmecentralen. Når man udskifter installationerne under et samlet projekt, fremtidssikrer man hele ejendommens drift på én og samme tid. Selvom det er den rigtige langsigtede løsning for ejendommens tilstand og værdi, ved vi godt, hvad der bekymrer bestyrelsen og beboerne mest. Nemlig hverdagen i de uger, hvor man må undvære køkken og bad i sin lejlighed. Vores vigtigste opgave som bygherrerådgiver er at skabe tryghed midt i byggeprojektet.

Derfor sikrer vi altid:

Koordinering: En realistisk tidsplan, så brugsvand, varme og afløb hurtigt er tilbage.
Klar kommunikation: Tydelig information der er forståelig til alle beboere undervejs.
Kvalitetssikring: Den fulde kontrol og sikring af arbejdet, så de nye installationer holder i de næste mange år frem.

I det øjeblik håndværkerne er ude af døren, står foreningen tilbage med en energioptimeret varmecentral og et solidt vandtryk i hanerne. Risikoen for dyre akutte skader er nu på et minimum og vedligeholdelseskontoen kan få lidt ro.

Trænger jeres brugsvandsinstallationer, faldstammer eller varmecentral til et samlet, professionelt eftersyn, før den næste skade sker?

Kontakt ETPLUS på 3315 1520 – vi hjælper jer trygt igennem fra den indledende rådgivning til aflevering af projektet.

Forrige
Forrige

DET GODE BYGGEPROJEKT STARTER LÆNGE FØR HÅNDVÆRKERNE RYKKER IND

Næste
Næste

ER DIN EJENDOM KLAR TIL LAVERE FJERNVARMETEMPERATUR ?